450 skolebørn prøvede orienteringsløb på sprintkort og i labyrinter

Labyrint og Sprintkort

Præstemarkskolen i Søften havde besluttet, at orienteringsløb skulle være en væsentlig del af deres aktivitetsdag for alle elever den 12. marts, og ansvaret for dette blev i midten af januar lagt i hænderne på Anne Edsen.

Forberedelsestiden har Anne bl.a. brugt på at tegne et kort (sprintnorm) over området omkring skolen samt udfærdige en minutiøs plan for aktivering af de 450 skolebørn i alle aldre.

Dagen før selve aktivitetsdagen blev der med hjælp af Asbjørn Maintz Andersen opsat to labyrinter på skolens område. Labyrinterne havde hver en størrelse på mere end 220 kvadratmeter og dannede sammen med 8 orienteringsbaner på det nye sprintkort rammen om aktiviteterne.

Arrangementet blev en bragende succes! Lærere og skolebørn gik til opgaverne med frisk mod og stor energi og havde efterfølgende store roser  til Anne for nogle gennemtænkte og velgennemførte aktiviteter.

 

O-løb3 Labyrint3 O-løb2 Labyrint2 Labyrint1 O-løb1