Det Store Juleløb – INSTRUKTION

Nisseløb

Traditionen tro, så løber DET STORE JULELØB af stablen den første lørdag i december.

Vi starter kl. 12:30 på Grumstolen, hvor alle skal være omklædt og klar til instruktion. Så er der forskellige o-løb, som tager et par timer. Medbring kompas og EMIT brik (evt. lån af klubben, hvis man ikke har nogen). Der bliver både mulighed for at løbe langt og kort, alt afhængigt af lyst, kondition og konkurrencementalitet…….

Når vi er kommet hjem fra skoven og blevet omklædt (ca. 15:00 – 15:30), så er der boller med varm kakao og kaffe. Der bliver spil og turnering, for dem som har lyst til at kæmpe lidt mere, mens der ellers er fri julehygge for alle.

Julefrokosten starter med spisning kl. 18:00. Vi har sørget for mad, mens man skal selv medbringe drikkevarer. Prisen er 50 kr. per voksen. Undervejs bliver der præmieuddeling, lidt mere konkurrence og hvad der ellers byder sig til. Husk masser af godt humør og glade ansigter.

På glædeligt gensyn – hilsen fra juleløbskomiteen
Inge Kølbæk, Jonas A. Poulsen, Birte Sivebæk, Lone Dybdal og Jan Kølbæk