Opfølgning på Find Vej Dagen 2016

FindVej_9

Deltog du i Find Vej Dagen lørdag den 30. april på Grumstolen, og kan du ikke vente på at komme ud at løbe orienteringsløb igen, så er det bare at møde op på Grumstolen lørdag den 7. maj kl. 13.00.

Var du ikke til Find Vej Dagen, men kunne tænke dig at prøve at løbe orienteringsløb, er du selvfølgelig også velkommen.

På lørdag er der 4 begynderbaner på Grumstolen, som er tiltænkt børn i alderen 3-12 år. De mindste skal have en forældre med rundt. Jonas, som er en af vores erfarne ungdomsløbere, står for træningen og vil sammen med flere af vores klubmedlemmer være klar til at instruere dig og sende dig i skoven.

For de modige i alderen 13+ er der mulighed for at prøve nogle lidt mere udfordrende baner på de faste poster i Marselisborgskoven.

Vi forventer at lave begyndertræning fra Grumstolen hver lørdag kl. 13.00 frem til sommerferien bortset fra lørdag den 14. maj, hvor det er Pinseferie. Vil du alligevel gerne ud at løbe orienteringsløb den 14. maj, er du velkommen til vores træningsløb, som starter ved Vandrehjemmet i Risskov kl. 11.00.

Hvis du har spørgsmål til begyndertræningen, kan du sende en mail til khpoulsen68@gmail.com.