Stor tilslutning til Find Vej dagen

Find_Vej_Dag2_2017

Mere end 85 deltagere fandt frem til Aarhus 1900 Orienterings arrangement på Find Vej dagen den 29. april.

Såvel familier med børn som unge og voksne fik en herlig dag i den forårsgrønne skov ved Grumstolen, hvor erfarne løbere fra Aarhus 1900 Orientering stod klar klar til at give instruktion i at læse kort og hjælpe deltagerne i gang. Der var forskellige ruter at vælge imellem, således der var udfordringer for alle.

Efter turen i skoven var der forfriskninger til alle, diplomer og medaljer til børnene, samt en lille overraskelse til de små.

Se Lone Dybdals billeder fra dagen her: Find vej dagen i billeder

Arrangementet var et led i den landsdækkende Find Vej Dag under Dansk Orienterings Forbund, som sætter fokus på orienteringssport som en aktivitet, hvor hele familien kan være med.

Gratis Familieorientering i maj og juni

Aarhus 1900 Orientering inviterer efter Find Vej Dagen til Familieorientering med gratis træning indtil sommerferien hver lørdag i maj kl. 13.00 og mandage kl. 18.00.

Her kan interesserede lære meget mere om orienteringesporten og prøve nye ture i skoven. Her er ligeledes start fra klubhuset Grumstolen. Tilbudene henvender sig til ALLE, der har lyst og mod på nye udfordringer på deres løbe- og gåture.

Yderligere oplysninger hos Lena Nørgaard, tlf. 52 30 51 29.