Trænerkursus – et super tilbud fra DOF!!

Instruktion_smal

Udklip_condesSynes du det er sjovt at være med til klubtræningen om mandagen, og kunne du godt tænke dig at arrangere en træning en gang imellem, er der nu et enestående tilbud til dig!

Dansk Orienteringsforbund tilbyder trænerkursus på 3 niveauer, der forløber over to weekender, henholdsvis først i december og sidst i januar. Der lægges vægt på en praktisk tilgang til uddannelse og oplæring uanset niveau.

Træner 1 er klubinstruktøruddannelsen og indeholder blandt andet emner som: orienteringsteknik, banelægning herunder introduktion til Condes, introduktion til ATK, fysisk træning, træningsdifferentiering, trænerrollen, skygning og minitræning.

Træner 2 er klubtræneruddannelsen og er en overbygning på Træner 1 uddannelsen. Træner 2 uddannelsen omfatter elementer som: fysisk træning, mentaltræning, coaching, opfølgning og analyse af orienteringsteknisk træning, sæsonplanlægning, træningsplanlægning og styrketræning i terræn.

For begge kurser er tidsplanen således:

1. modul: 5-6. december 2015
2. modul: 23-24. januar 2016

Begge moduler gennemføres ved Himmelbjergegnens Natur- og IdrætsEfterskole (HNIE), Vesterled 1, Ry

Har dette vakt din interesse, så tag en snak med Anders Edsen om hvilket kursus du skal på, så vi kan blive endnu flere der bakker op om klubtræningen! Fristen er 19. november.

Kursusgebyr på 2500 kr. betales af klubben. - Læs mere om trænerkurserne her: DOF kurser